Search
Generic filters

Job

Job

Salgskonsulent

Til at styrke salget og aktivt medvirke til at udvikle virksomheden, søger vi en dygtig og opsøgende sælger, der nyder at skabe relationer i marken. Du får selvstændigt salgsansvar og plads til at forme dit job.

Du får ansvaret for afsætningen af vores produkter til udvalgte kunder – i begyndelsen til danske kunder og på sigt med mulighed for at få ansvaret for et eller flere eksportmarkeder.

Din trivsel er vigtig – og vi vil gøre alt for, at du falder godt til hos os. Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job, hvor to dage ikke er ens. Vi vil aktivt sørge for, at du vil få rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Vi er en lille stab af medarbejdere, som har fokus på trivsel og arbejdsglæde, og vi glæder os til at byde dig velkommen.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At opsøge og vinde nye kunder
  • At servicere og udvikle eksisterende kunder
  • At deltage i planlægning og gennemførelse af kampagner og messer


Vi forventer at du:

  • Kan dokumentere gode resultater fra dine tidligere jobs som sælger/key account
  • Arbejder målrettet og vedholdende
  • Er selvstændig af natur, men samtidig holder af at arbejde i et stærkt team
  • Er udadvendt og fuld af gå-på-mod
  • Har et godt humør og et vindende væsen
  • Udover dansk, har gode sprogkundskaber i enten engelsk, tysk eller svensk

 

Vi kan tilbyde dig:

  • En spændende, salgsorienteret stilling med personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • Løn efter kvalifikationer med tilknyttet bonusordning
  • Stor grad af frihed under ansvar
  • Gode kolleger i en virksomhed med en rigtig god atmosfære

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
CEO Peder Jørgensen Tel. +45 20 49 45 15

Lyder dette som dig, så send os din ansøgning og CV senest den 31.07.2024
på mail til [email protected]

Du vil modtage en bekræftelse på modtagelsen af ansøgning,
men såfremt du ikke har hørt fra os senest den 28.08 2024 er stillingen besat til anden side.

Discover Systems AS
Magnoliavej 14
5250 Odense SV

 

Hvem er vi:

Discover Systems startede 1. januar 2000 med salg og udvikling af briksystemer, kundekald systemer, tjenerkald systemer og registreringssystemer til hotel- og restaurationsbranchen.

Virksomheden har base i Odense, i hjertet af Danmark, hvor også selve udviklingen foregår. Vi udvikler og leverer effektive og enkle løsninger, som hjælper vores kunder med at optimere deres arbejdsprocesser til gavn for både deres forretning og deres kunder. Vores pager- og kaldesystemer kan tilpasses til forskellige brancher og sælges i hele Europa.

 

We are hiring

 

Discover Systems Logo